Plakat Tirsdag: Design selv hos Boligprint

Jeg blev i sidste uge kontaktet af en, som gerne ville købe en tekstplakat, jeg tidligere havde skrevet om på bloggen.
Men desværre virkede linket i teksten ikke længere.

Jeg gik i gang med lidt søgearbejde og fandt ud af, at firmaet, som lavede plakaterne, var gået konkurs. Så hun kunne ikke længere købe netop den plakat.

Men jeg tænkte, at når nu det var en tekstplakat, kunne det jo være, at hun kunne lave en lignende selv.

Det er faktisk slet ikke så svært at lave sin egen plakat med en tekst, der betyder noget for dig.

Du kan hos boligprint.dk bruge deres designprogram "Creatify", og lave en plakat med tekst, billeder og grafik.
Du kan både bruge deres skabeloner, eller bruge dine egne billeder, du uploader.

Skal det ikke være en plakat? Jamen så lav et badeforhæng, dørskilt eller noget selvklæbende folie i stedet. Mulighederne er mange.

Jeg prøvede hurtigt Creatify programmet, og det er meget nemt at bruge, og man kan nemt blive fanget og komme til at sidde i timevis og designe sine egne plakater.
Du behøver ikke være en ørn til Photoshop, det er ikke spor indviklet at bruge Creatify. Og Boligprint skal også nok sørge for at printe dit design ud, så du heller ikke skal bekymre dig om det.

Test Af Creatify

Så går du med et citat eller lignende, som du bare ikke har kunne finde på en pæn plakat, kan du nemt lave en selv hos Boligprint.