Bøger kan have meget smukke covers, eller de kan være pænt kedelige.
Man siger jo på engelsk "Don't judge a book by it's cover", men det er jeg nu slem til at gøre alligevel. Især et cover på en enkelsk hæftet bog (dem der er lige lidt større end en paperback, men stadig har blødt cover), kan være utroligt smukke med forhøjet skrift og detaljer i guld, mens en dansk paperback kan være noget så kedelig at kigge på.
Jeg har fundet en Etsy shop, Red Hill Printables, som sælger plakater med bogforsider.
Eller det er ikke de forsider, man kender fra bøgerne, det er nemlig nogle, C. Rojas fra Red Hill Printables selv har designet.
Der er noget vintage og retro over motiverne, som ofte ligner malerier.
Nogle passer sammen eks. Jane Austens Sense & Sensebility og Pride & Prejudice og Shakespeares tragedier Hamlet, Macbeth og Othello.
Nogle tager udgangspunkt i titlen eks. A Clockwork Orange. Andre viser noget fra bogen som på Slaughterhouse 5. Der er også nogle, som er nyfortolkninger af de originale bogforsider bl.a. The Catcher in the Rye.
Min personlig favorit er The Picture of Dorian Grey. Den er både smuk, stemningsfuld og fanger bogen helt perfekt.
Det er sjovt, hvordan disse smukke covers kan få mig til at glemme, hvor dårligt jeg egentlig syntes om bogen eks. Wuthering Heights og Heart of Darkness.
Det er hovedsageligt de lidt ældre klassikerne som Red Hill Printables har lavet plakater over, så du finder ikke en forside til Hunger Games (med der er Ender's Game og hvis du kunne lide Hunger Games, bør du også læse den) eller Gone Girl, som i mine øjne godt kan betegnes som nutidige klassiskere. Måske de kommer på et tidspunkt.
Plakaterne med bogforsider er alle til download som printables. Så du kan printe dem ud på lige det papir, du har lyst til, og du behøver ikke vente flere dage på, at plakaten bliver sendt fra Barcelona, hvor Red Hill Printables holder til.
Priserne på plakaterne begynder ved € 6,25, og alle de fine bogplakater kan findes på Etsy.