Når vi lige om lidt træder ind i det nye år 2014, skal man jo også have en ny kalender, så man kan holde styr på dagene. Her er lidt forskellige bud på nogle smarte kalendere.
Jeg vil simpelthen så gerne have ugekalenderen fra Hay. Det er en blok, hvor hver side er en ny uge. Der er masser af plads til at notere gøremål, aftaler, fødselsdage og alt det andet man skal huske dag for dag. Det er en bord kalender, så den er beregnet til at man har den liggende og ikke hængende på væggen. Den koster 249,- og kommer i tre farver, lys abrikos, jadegrøn og orangerød.
Selvfølgelig har jeg forelsket mig i en kalender med dyr. Den fine vægkalender er med illustrationer af flora og fauna og har et nyt motiv hver måned. Kalenderen koster $26 og er fra Moderne Printed Matters Etsy shop.
Man kan også få en lille bitte lommekalender, som er på størrelse med en tændstikæske. Hver måned har sin egen side, som er nem at rive ud, når man kommer til den næste. Den lille kalender kan fås om omslag i sort, orange, violet, grøn eller turkis og koster kun $8 stykket. De er fra Inkello.
Der findes et hav af forskellige kalendere man selv kan sætte sit eget præg på. Der er fotokalender og malebogskalendre, og så er der denne kalender, hvor man skal brodere hver måned. Der er tegnet hver måned ind med krydser, så skal man bare selv sy efter. Man behøver altså ikke være ferm med nål og tråd for at få det til at se fint ud. Kalenderen kommer med instruktioner, synål og tråd. DIY kalenderen kan købes her for $25.
En kalender der aldrig bliver for gammel lyder da som en meget god ting at have. Det er lige hvad Eternity kalenderen fra House Doctor er. Den består af forskellige træklodser med tal til datoerne og træstykker med ugedag og måned skrevet på engelsk. Man skal så bare huske selv at flytte rundt på klodserne, så de viser den rigtige dag. Den koster 195,- og kan købes her.
Update 2015 - De fleste kalendre kan ikke længere købes, da de jo er var for 2013