Mumitrolden til hjemmet

Jeg elsker Mumi trolden, og har en masse af de fine Mumi ting fra Iittala, kagedåser, nogle bøger og andre småting med den søde, hvide trold og hans venner i Tove Jansson skønne streg.
En ting jeg ikke har er en mumi lampe. Disse kan købes i den officielle Moomin webshop, som selvfølgelig hører hjemme i Finland.
Man kan få en bordlampe formet som Mumitrolden, Snorkfrøkenen eller en Hattifnat. Hattifnat lampen findes i to størrelser, Snorkfrøkenen i lille og Mumitrolden i medium. Prisen er €169 for en lille lampe og €299 for en medium. De kan alle købes her.

Nu du er inde på Moomin Shop, kan du jo også kigge på de andre fine ting til hjemme med de fantasifulde figurer fra Mumi universet.

Hvad med sengetøj eller pudebetræk med Mumi, Lille My, Mumrikken, Murren og alle de andre? Der er mange forskellige designs at vælge mellem, og selvom størrelserne ikke helt er de samme som danske, ligger de meget tæt på (150x210 cm på dynebetræk og 55x65 cm for pudebetræk), så sengetøjet kan godt bruges på danske dyner og puder. Mumi sengetøjet kan findes her.
Til køkkenet kan du få bakker, glas, krus, tallerkner, forklæder, gryder, æggebægre, coasters og meget meget mere. Du finder alle Mumi køkkentingene her.
Der er selvfølgelig også håndklæder og morgenkåber med Mumi og vennerne. Dem finder du her.

Så nu er min ønskeseddel lige vokset en hel del. Vil gerne have det hele!