Muglexia omvendte kopper

De vender da vist forkert?!? Nej disse kopper er designet med åbningen i den tynde del, så det ligner de vender på hovedet. Det kan godt være lidt forvirrende til at starte med, men de er faktisk ret flotte med den blanke hvide overflade og de bløde kanter. Der er tre forskellige designs, en lille buttet, en konisk og en mere kegleformet kop.

Der er mange fordele ved at koppen vender omvendt af hvad man er vant til. Væsken holder sig varmere i længere tid, da den frie overflade er mindre, og så er disse kopper mere stabile og lettere at drikke af, da tyngdepunktet ligger lavere end normalt.

De omvendte kopper er designet af Henry Franks, som har vundet prisen for New Designer og the Year med disse kopper.

Kopperne er en del af designerens projekt "Dyslexic Objects", hvor han arbejder med at vende op og ned på hverdagsobjekter, lige som tekst er for en ordblind, som Henry Franks selv er. Kopperne har derfor fået navnet Muglexia.