Jeg er blevet gjort opmærksom på den autodidakte billedkunstner og grafiske designer, Miriam Veber, som har lavet en række nye, grafiske plakater.
Plakaterne er grafisk præget, og hendes inspiration bliver hentet i den minimalistiske farveskala med dæmpede pasteller og jordfarver.
Motiverne skifter fra plakat til plakat. Det er ofte abstrakte former blandet med velkendte figurer, eks. en lyspære eller fjer, mens andre plakater viser manipulerede fotos med avis-tekster som baggrund. Fælles for alle Miriams plakater, er det støvede og lidt vintage-agtige look.
Inspirationen til motiverne hentes typisk fra gamle tekster eller ”krusedulle” tegninger, der scannes ind og redigeres på computeren.
Billederne kan kombineres på flere forskellige måder hvor man blander størrelser og motiver, men man kan også sagten hænge dem sammen med andre plakater i samme neddæmpede nuancer.
Plakaterne fås i str A4, A3 og enkelte i 70 x 50 cm.
Hun har lavet 8 forskellige designs, men er snart på vej med flere. Det kan ikke undre nogen, at min personlige favorit er den med uglen.
Vil du gerne have fingre i nogen af Miriam Veber plakaterne, kan du finde dem til salg på hendes hjemmeside her.