Den svenske keramiker Anna Elzer Oscarson har lavet en smuk, håndlavet keramik-serie under navnet Dusty Diamonds. Tidligere har hun lavet tapeter, men nu har hun kastet sig over noget tredimensionelt. Udtrykket er grafisk, og forskellige glasurer giver vaser, skåle og fade individuel karakter. Nogle er glatte, imens andre er matte og nærmest ru. Jeg er begejstret for alle former og størrelser, men især den lille runde vase Mini Ball, der måler 12,5 x 12 cm. Mønstret i keramikken er lavet af snore, så det er ikke symmetrisk. Det er ikke til at se først, men når man kigger efter, er det en charmerende detalje hos Anna Elzar Oscarssons kreationer. Det er egentlig meget befriende for øjet, der ser så mange komplet symmetriske grafiske mønstre. Alligevel har mønstret en vis ro, da vaserne er sat sammen af flere dele med samme mønster. Produkterne fra den svenske keramikers hånd er en alletiders gaveidé. Se hele serien her, eller kontakt Anna Elzer Oscarson, eller hendes danske agent, Lene Hedeboe, for mere information på anna@aeo-studio.com og lene@ambivalente.dk
/ Camilla