En lampe som bare er en bar elpære i en smuk fatning med en flot ledning, kan være utrolig effektfuldt og smukt. Endnu smukkere bliver det når den pære som sidder i lampen ligner krystalglas som er facetslebet. En sådan pære giver et brudt lys, som lave fine skygger i rummet, helt uden der er en lampeskærm udenom pæren.
Engelske Lee Broom har lavet en serie af disse flotte elpærer, som både fås i klar og i frostet glas. Man kan selvfølgelig købe pære alene og sætte den i lampe man allerede har, eller man kan købe den sammen med en messing fatning med en smuk gammeldags snoet stofledning.
Pærerne er lavet af krystalglas som er blevet slebet i hånden efter mønster fundet på gamle whiskey glas og karafler.
En enkelt pære koster £109 og med ledning og fatning koster den £189. De samme priser gælder for både den klare og den frostede elpære. De kan købes i denne webshop.
Ud over at lave de krystal-lignende elpærer, laver Lee også lamper som ligner krystalkander og karafler. De fås i forskellige størrelser og former, som også er med fatning i messing med snoet stofledning. Se hele kollektionen på Lee Brooms hjemmeside.