Nu er det blevet december og julen har taget plads i de danske hjem. Derfor vil de kommende DIY Fredage være med et julet-islæt.
På fredag kan du lære at lave julepynt ud af låg fra syltetøjsglas o.l. og du får en fin template du kan printe ud.
Hvorfor er det så lige at jeg afslører det allerede nu?
Jo, det er fordi, der er gæsteblogger på DIY indlægget, og jeg synes lige, I skulle have en intoduktion af Mia Christina Broe Jakobsen, som står for både template og indlæg.
Hvis I synes, at navnet virker bekendt, er det fordi Mia Christina allerede har nogle fine A5 kort og en enkelt plakat til salg her hos LivingSweetLiving - de kan findes her.
Mia Christina er den kreative type, som har tegnet altid, og hun har endda også studeret kunsthistorie og arbejdet som kunstformidler på forskellige kunstmuseer. Derudover har hun været børnebibliotekar, men lige nu går hendes tid med at lave illustrationer, skrive børnebøger, holde forskellige foredrag og arrangementer, at stå for bloggen Grafit og Godnathistorier, være mor til tre og meget meget mere.
Hun er en kvinde, som har mange jern i ilden på én gang, og er god til det!
Den template, hun har lavet, er med egne tegninger, og det er let at se slægtskabet med de fine ting, hun har til salg i shoppen.
Ud over at kunne bruges i skruelåg til julepynt, kan tegningerne også sagtens fungere som til&fra mærker på julegaverne.
Så I kan godt glæde jer til på fredag!
Hvis du gerne vil vide mere om Mia Christina, kan du følge hende på Instagram, Pinterest og besøge hendes blog Grafit og Godnathistorier.