Hard to kill-planter

Her er min top 5, men lad dig ikke begrænse af den. Spørg altid en fagmand om råd til pleje. 

Overvej på forhånd om planten skal stå i et mørkt rum, i direkte sol eller en mellemting. Nogle planter kræver forskellig pleje alt efter årstiden, men enhver kan sige sig selv at planterne oftest skal have lidt ekstra vand i sommerperioden. Planter er en levende ting, og skal man have glæde af dem i længere tid, så kan man lige så godt for indøvet sig en "vande-vane". De fleste mennesker støvsuger 1-2 gange om ugen. Gør det til en vane at gå planterne efter i samme ombæring. Meget få planter har godt af at stå og søbe i vand, men de fleste vil foretrække at få vand ugentligt.

Vil du have planter til at blomstre, så kræver det ofte noget ekstra. Jeg har i mange år haft orkidéer, men har haft svært ved at få dem til at blomstre. Indtil jeg gav dem nogle "tæv". Sådan forstået, at jeg lod dem tørre grundigt ud, for efterfølgende at overvande og give dem gødning i en periode. Man skulle ikke tro at planterne trives ved den behandling, og det gør de faktisk heller ikke. Mange planter sætter nemlig blomster i forbindelse med overlevelse, og derfor vil nogle blomstre ved den hårdhændede behandling. Ovenstående er ikke en opskrift, der fungerer for alle planter, men gå på nettet og læs dig til mere information om din plante eller spørg en fagmand - nej, det tæller ikke at spørge den unge fyr i grøntafdelingen i dit supermarked! Men måske hans mor...?

Tilbage til min top 5. Jeg har været en del omkring på forskellige hjemmesider og vil nederst i dette indlæg dele nogle af dem med jer. Da jeg havde valgt min top 5 over planter jeg som regel har held med at holde i live, så fandt jeg alle (!!!) hos IKEA. Ikke just en plantebutik, men pointen er lige præcis her, at de ikke ville sælge planterne, hvis de var meget krævende.

1. Ja, det kan vist ikke overraske efter min beskrivelse af blomstringseventyret: Orkidé. Og her har jeg gladeligt købt både store små versioner i supermarkederne. De taber som regel hurtigt deres blomster efter hjemkomst (et par uger efter), men så er det at jeg ikke behandler dem så godt... Ind i mellem smider jeg en plante ud, men dem jeg har nu har jeg haft mellem 3 og 8 år.

2. Fredsliljen er nok umiddelbart den mest krævende af de 5 valgte planter. Den må helst ikke tørre ud. Det betyder, at når der er en sjat vand tilbage i nattens vandglas bliver det hældt i plantens krukke og dermed udtørre den ikke. Vær opmærksom på ikke at drukne planten...

3. Sukkulenter - en beskrivelse for ofte tykbladede planter med lav vækst. De fås i mange forskellige varianter, som billedet også antyder. De kan minde lidt om en lillesøster til kaktussen, men bare uden de irriterende nåle. Lige netop nåle er også grunden til at jeg ikke nævner kaktus. De kan være utroligt smukke og meget sejlivede, og min far elskede dem, men jeg foretrækker blade på mine planter. Husløg minder lidt om sukkulenter (undskyld, min manglende viden om planter, for måske de faktisk er tæt beslægtede uden at jeg ved det...?). Husløg kan trives både inde og ude, hvilket gør det muligt at nyde dem i haven om sommeren og tage dem med ind i vinterhalvåret.

4. Svigermors skarpe tunge. Jeg havde én som barn, der troligt fulgte mig i mange år. Indtil jeg blev så træt af at se på den, at jeg skaffede mig af med den. Jeg kan helt ærligt ikke huske om jeg smed den ud, eller gav den væk, men den var helt ualmindeligt sejlivet. Jeg kan bedst lide varianten med de ensfarvede grønne blade.

5. Garderobeblomst - jeg vidste faktisk ikke før i dag at den hed en garderobeblomst. Bladene er tykke og ser voksagtige ud. Det, at blade er tykke på en plante, siger noget om hvor meget vand bladene indeholder. Jo tykkere blade desto mere hårdføre er planten. Garderobeplanten udstråler saft og kraft, hvilket tiltaler mig meget.

Og så her på falderebet lidt links, du selv kan læse mere på:

Samvirke

Plantorama om overvejelse i forbindelse med køb af plante

Plantorama om nemme planter