I mit hjem har vi masser af teknologi og det bliver flittigt brugt. Vores stue er indrettet omkring tv'et, og det er et helt bevidst valg, da det er tændt hver aften. Jeg overlader alt det med teknikken til min mand, men når det først er installeret, er jeg meget begejstret for hvor nemt og ligetil det er at have teknologien i hjemmet, og hvor mange flere muligheder man har, når det først er i hjemmet. Man glemmer bare tit at integrere teknologien i indretningen. Det er ofte noget som bare er der, og man indretter rundt om og ikke tager som en del af indretningen.
Logitech har lavet et fikst lille trådløst tastatur til brug i stuen, så man kan styre sin tv-tilsluttexde computer fra sofaen. Tastaturet har bagbelyste taster, som lyser op når man begynder at skrive og slukker igen 5 sekunder efter man er stoppet. Desuden har den indbygget mousepad, så den kan man også styre fra tastaturet. Så hvis man, som hjemme hos mig, ofte har sin computer sat til tv'et kan man nemt styre den med dette tastatur uden at skulle rejse sig fra sofaen. Det er næsten som taget ud af Disney filmen Wall-E. Tastaturet fra Logitech koster for øjeblikket 650kr i denne webshop - normalprisen er 849kr.
Hvis du vil vide mere om teknikken kan du her læse en masse om Logitechs Illuminated Living-Room Keyboard K830.
Med sådan et tastatur kan man hurtigt få ryddet op til flere ledninger og fjernbetjeninger væk.
I forbindelse med lanceringen af keyboardet har Logitech fået interiørskribent, journalist og blogger, Will Taylor, til at lave en guide til, hvordan du indretter dig bedst med teknologi i hjemmet.
Han anbefaler, at man tænker teknologien med når man indretter sig, så hvis man, lige som i mit hjem, ofte tilbringer aftenen foran fjernsynet, skal det selvfølgelig have en central placering, som er tænkt ind i resten af indretningen i stuen. Man kan lade tv'et blive en del af en gallerivæg eller det kan indrammes af tapet eller en farvet flade på væggen. Så virker fjernsynet ikke så voldsomt i stuen, men bliver en integreret del.
Et andet tip han giver er at samle alle fjernbetjeninger et strategiske opbevaringsmodul. Det kan være på et sidebord eller i en smart kurv under sofabordet. Hvis man har mange ting med ledninger, kan man i en kurv eller kasse lave en docking station, så det hele bliver samlet et sted og der ikke er ledninger ud over hele gulvet. Det sidste er et råd jeg meget overvejer at implementeret i min lejlighed!
Sidste tip i indretningsguiden er at bruge farver. Når det gælder teknologien kan det ofte fås i flere farver, så man kan tilpasse det til det man allerede har i hjemmet. Man skal dog huske på at vælge sit teknologi i den samme farve, så der er en sammenhæng, og så kan man pifte stuen/hjemmet op med tilbehør i andre farver. Under alle omstændigheder er det et godt råd, at man tænker over hvilke farver man bruger i indretningen.
Generelt kan det godt svare sig at bruge lidt ekstra tid på at tænke teknologien ind i indretningen og ikke bare se det som noget, der bare er der. Vil du gerne se hele guiden kan den findes her - på engelsk.