Gourmet service fra Sinnerup

Jeg kan ret godt lide organiske former, så tingene ikke bliver for kantede, men er med bløde buer.

Derfor er jeg også helt vild med det nye service, Gourmet, fra Sinnerups eget mærke CRÉTON MAISON.

Serien er i hvidt porcelæn og er ikke rundt, som man normalt ser på service. Nej, det er mere trekantet, men med buede kanter. Det er ret specielt, men kan, efter min mening, sagtens bruges både til hverdag og finere brug.

Gourmet serien består af forskellige tallerkener, to størrelser kopper med underkopper, skåle i flere størrelser, et serveringsfad, et etagefad og et sæt lysestager (som sikkert kan fungere fint som små skåle). Så der er rig mulighed for at dække et bord med det.

Personligt vil jeg gerne have de aflange tallerkener, sættet med to serveringsskåle og etagefadet .

Priserne starter ved 49,95 for lysestagesættet og går op til 169,95 for et sæt med to aflange tallerkener. Så det er priser hvor de fleste kan være med.

Den elegante serie kan købes i Sinnerup butikkerne og på deres webshop.