At udstille en lille ting eller stilleben under en glasklokke har været populært et godt stykke tid, og der findes så mange smukke glasklokker i forskellige størrelser og former. Selvfølgelig har jeg kastet min kærlighed på en med kaninører.
Denne glasklokke er selvsagt lavet af glas og på toppen stikker to lange glasører op, hvor det ene er let bøjet fremad. Basen til glasklokken er i hvid keramik, hvor bunden er en smule konkav, så de udstillede objekter nærmest kommer til at ligge i en skål.
Det vil være oplagt at bruge klokken til opbevaring af smykker, en lille blomst, sukkulent eller måske til en lille smukt dekoreret cupcake.
Udstillingsklokken måler 16,5 cm i højden og har en diameter på 9,5 cm, så den er tilpas lille til at den ikke optager for meget plads, og ikke bliver for dominerende i boligindretningen.
Prisen for den lille glasklokke med kaninører er $34,99 og den kan bestilles her.
Så skal man bare finde ud af hvad man vil udstille i glasklokken, eller om man vil lade den være en udstillingsgenstand i sig selv.