Selvom der nok ikke ligger mange gaver under juletræet til mig i denne prisklasse, har man vel lov at drømme.... og håbe at det bliver sat vildt ned til januar udsalget så jeg har råd til at købe det selv, som jeg ikke har fået til jul.
Jeg vil rigtig gerne have en højrygget lænestol som jeg kan sidde og læse i. Den lænestol jeg har nu er lavrygget og den kan man ikke rigtigt putte sig og læne sig godt tilbage i. Så jeg har kigget meget på Angel fra Ilva med gråt stofbetræk og stel i asketræ. Den koster 4999,-. Jeg har endnu ikke prøvet at sidde i den, så jeg ved ikke om den lever op til mine hygge-krav. Men den er ihvertfald pæn at have stående i stuen.
Lampen i mit soveværelse trænger virkelig til at blive skiftet ud. Da den hænger midt i rummet skal det helst være en lampe, hvor man ikke kigger lige op i pæren, når man står eller ligger under lampen. En lampe, som lever op til dette krav, er Verner Pantons Flower Pot, som er blevet lavet i en stor udgave med en diameter på 50cm, så den burde kunne lyse hele mit soveværelse op. Den fås i forskellige farver, men jeg er desværre så kedelig når det gælder mit soveværelse at jeg gerne bare vil have den i hvid eller sort. Big FlowerPot VP2 lampen kan købes her og koster 3995,-
Min elskede KitchenAid røremaskine kunne godt bruge et pasta-tilbehør. Så vil jeg selv kunne lave linguine, fettuchine, ravioli, lagsagneplader og alt mulig andet pasta. Sådan et sæt koster 1199,- hos Wupti her.
Til de små fugle i kolonihaven vil jeg gerne have den fine fuglepavillion fra Menu, som har taget inspiration i Mies van der Rohe's Barcelona Pavillion fra Verdensudstillingen i Barcelona i 1929. Fuglepavillionen er lavet af akacietræ, så det kan holde til at stå ude i det danske vejr. Det smarte ved det lille foderbræt er at der også er et lille bassin så fuglene kan tage sig et bad når de har spist.
Fuglepavillionen fra Menu er 164 cm højt og selve huset måler 40 x 28 cm. Det kan købes hos Luksusdyret til 1497kr.
Det kunne være rart med lidt mere plads på mit skrivebord, men det kan ikke rigtigt lade sig gøre. Derfor kunne det være dejligt med nogle hylder på væggen, ved siden af mit skrivebord, hvor jeg kan lægge alle de ting der er gode at have ved hånden når man sidder ved computeren, men som der ikke er plads til på bordet.
Otto er en fin lille reol til at hænge på væggen. Der er fire rum i forskellige størrelser, som man kan flytte rundt på alt efter hvad der passer bedst til ens temperament. Reolen er 73 cm lang, 18 cm dyb og den største kasse er 37 cm høj. Der er tre farvekombinationer til kasserne, helt hvid, hvid og grå og hvid og grøn. Alle sidder på en ramme af træ. Jeg er mest til den med hvid og grå. Otto reolen til at hænge på væggen koster 1999kr hos Bolia.com.