FUNDER & LENNHEDEN Icons plakat

FUNDER & LENNHEDEN en ny dansk designduo bestående af Michael Lennheden og Thomas Funder, som begge studerer industrielt design.

De har skabt en fin plakat, Icons, som minder meget om den klassiske synstest, men de velkendte symboler som hus, hest og træ er skiftet ud med design klassiskere bl.a. PK22, PH lampen, Stelton kanden og Y stolen, alle i silhuet.
De samme billeder går igen flere gange hen over plakaten, men bliver selvfølgelig mindre nedefter, som på den oprindelige synstest plakat.

Icons plakaten findes i fire forskellige udgaver: Lys grå med mørkegrå figurer, Lys grøn med mørkegrønne figurer, Varm blå med hvide figurer og Varm grå med lysegrå figurer.
Størrelsen er 50x70 cm.

Jeg kunne godt have tænkt mig, at det kun var danske designklassikere, som var afbilledet, men det er nok bare fordi, jeg i sin tid på universitetet havde et fag om dansk møbeldesign, som har sat sig fast i min bevidsthed.
Ikke at der på nogen måde er noget i vejen med Eames og Alessi, som har sneget sig ind mellem Arne Jakobsen, Panton, Finn Juhl og de andre.

Update 2016:
Det ser desværre ud til at Funder & Lennheden har lukket deres firma og Icons plakaterne kan derfor ikke længere købes.