Fritstående reol

Det var en øjeblikkelig forelskelse, da jeg så hollandske Roderick Vos' fritsående reoler. Ville sådan ønske jeg havde et rum, der havde behov for sådan en reol, der ikke skulle stå langs en væg. 

Begge reoler fungerer perfekt som rumdelere. For tiden er jeg bl.a. ved at lave en løsning til en familie hvor to børn med ca 8 års alderforskel skal dele værelse. De skal begge have en følelese af at have deres eget rum i rummet. En reol som Nubo vil være ideel for drengene. For- og bagside er ens og giver med de mange rum rig mulighed for at sætte både bøger og andet legetøj/pynt i reolen.

Pris fra € 1840,-

Nureyev er en rund reol og leder mine tanker hen på et biblioteksstativ. Reolen her virker bare mere solid, og giver mig en helt utrolig lyst til at bevæge om på den anden side, for at se hvad der gemmer sig i reolens rum og hylder.

Pris € 4650,-

Begge reolerne kan fås i et hav af farver, men vælger man at afvige fra standard hvid, skal man være opmærksom på et tillæg i prisen.