Forår 11.2

Som tidligere nævnt er farverne på vej tilbage efter at have måtte vige for naturfarverne i de grå og brune nuancer.

Mørk lilla som brombær, pink som hindbær, rød som tranebær og mørk blå som blåbær går også fint til de mange naturting, som alle jo naturligvis har anskaffet sig...

Hvad kendetegner disse nuancer er at de bruges ofte i de romantiske sammenhænge. Hvor man for få år siden skulle have slidt hvidt alle vegne, så er det nu om at få malet det slidte og få lidt kraft og (bær-)saft tilbage i indretningen.

Til det nye romantiske look hører der sig fugle og andre dyr til, så porcelænsdyrene du måske har anskaffet dig, kan nemt få lov til at stå lidt længere. Gerne sammen med noget vintage, art deco eller den udstoppede grævling du har købt på et loppemarked. Kan du skaffe dig en buket af påuglefjer (Søstrene Grene havde nogen for et par uger siden) så skal du endelig sætte dem i en stor vase i stedet for tørrede blomster.