Elegant servering - Liseborg.dk

Når man har brugt hele dagen på at lave en lækker middag til sine gæster, vil man også gerne gøre servingne så lækker som muligt.
Der findes uanede mængder af smukke stel og service, såsom alt fra Royal Copenhagen, Georg Jensen, Pilliviut og Bing & Grøndahl, men jeg har forsøgt at finde noget til servering, som er mere nutidigt, men stadig elegant.

For mig behøver service ikke være pyntet og dekoreret for at være elegant. Et helt hvidt stel er faktisk at foretrække. Men derfor behøver det jo ikke være kedeligt og enkelt. Flow fra Villeroy & Boch er i mine øjne et stel, som er enkelt nok til at man kan bruge det til dagligt, men også så smukt at man uden problemer kan dække op med til når der kommer gæster. Tallerknerne er ikke helt runde, men er med dråbeformede, hvilket gør det anderledes uden at være for meget. Stellet kan købes her til priser fra £12,90.

Et smukt opdækket bord vil ikke rigtigt være fuldendt uden nogle smukke glas. Jeg har længe været meget forelsket i Karl Lagerfelds utroligt smukke serie af krystalglas lavet i samarbejde med den svenske glasproducent Orrefors. Glassene fås i både klart, hvidt og sort glas. De er så enkelt uden nogen unødig pynt, men den cylindriske form er så utraditionel og elegant, at jeg synes det er noget af det smukkeste man kan dække op med. Hele kollektionen kan findes her til priser fra €75

Hvor blæret vil det ikke være at skære stegen ud ved bordet med et forskæresæt i guld? Sådan et kan man få hos Anthropologie. Sættet er lavet i rustfrit stål belagt med 24kt guld og kan erhverves for £128 på deres webshop.
Jeg kender ikke til kvaliteten af kniven, om den overhovedet er god at skære med; men gør det noget? Den er jo af guld!!!

Hvis man har tænkt sig at der efter middagen skal ost på bordet, må det godt bliver serveret lidt mere rustikt. Det kunne gøre på et af de flotte skærebrætter fra House Doctor i marmor og skifer. Det er nogle smukke naturmaterialer, som er meget oppe i tiden. Hvert skærebræt er 1,5cm tykt og er 18cm bredt og 40cm langt. De er så smarte at der er håndtag i enden, så de er lette at flytte rundt på, også når de er fyldt med lækker ost og tilbehør. De koster 160kr stykket hos Livingshop.

Alle kender de klassiske Stelton kander designet af Erik Magnussen, som i mine øjne aldrig går af mode. Serien er for nyligt blevet udvidet med tre smukke kander i rustfrit stål med metal coating i kobber, messing og krom, som vil gøre kaffebordet endnu smukkere. Hver kande kan indeholde 1l og koster 999,95kr.

Update 2015 - Karl Lagerfeld glassene og guldkniven er ikke længere i handlen