DIY Fredag: Pynt glas med balloner

Det er ret brugt at dyppe ting i maling, så kun en lille del af det bliver dækket, men helt dækket, af maling.

Denne DIY Fredag viser dig, hvordan du kan få samme effekt, dog uden af skulle ud og købe en masse forskellige farver maling. Du bruger nemlig balloner istedet for maling. Og ballonerne kan let fjernes igen, uden at tingene tager skade.

Her er det glas og vaser, som bliver dækket, men man kan sikkert også bruge samme teknik på potteskjulere, små malerier eller hvad man ellers synes skal dækkes halvt.

Jeg har før, i dette blogindlæg, nævnt at bruge en ballon om et glas til en vase. Der blev hele vasen omsluttet af ballonen, så det kun var muligt at stikker blomster ned i gennem mundingen af ballonen. Her dækkes kun en del af vasens "krop" af ballon, toppen forbliver fri.

Du kan helt selv bestemme, om du vil bruge syltetøjsglas, små vaser, glasflasker eller lignende. Bare sørg for at overfladen er helt glat, så sidder ballonen bedst fast.

Det ser rigtig fint ud med mange forskellige former og størrelse glasbeholdere stillet sammen.
Om du bruger balloner i klare farver eller vælger nogle lidt neddæmpede er helt op til dig. Ligesom du også kan vælge kun at bruge en farve eller mange til dine vaser.

Man kan også vælge at pynte sine drikkeglas på denne måde med forskellige farver. På den måde kan man nemt kende forskel, hvem der har hvilket glas.

Ideen med at pynte vaser med balloner kommer fra bloggen Bloesem Kids, hvilket fortæller, at det er så nemt, at man sagtens kan have ungerne med til dette DIY projekt.

Materialer:
Glasbeholdere
Balloner
Saks

Materialer Ballonvase

 

Sådan pynter du glas med balloner

1.
Pust ballonerne op. Når de har været pustet helt op, bliver de mere slappe og nemmere at få rundt om glassene.

2.
Klip mundstykket og toppen af din ballon. Det skal bare være et lille bitte stykke af toppen, men et hul her vil gøre det meget nemmere at strække gummiet.

Klip Top Og Bund

3.
Træk ballonen over bunden af glasset og et stykke op på siderne. Det er nærmest umuligt at få ballonen til at lave en helt lige kant hele vejen rundt, men det lidt tilfældige udtryk er, hvad man skal gå efter.
Sørg for dine glasbeholdere er helt rene uden på, så sidder ballonen bedst fast.

Straek Ballon Over Vase

4. Fyld vand i glasset og det er klar til at blive brugt som en unik vase eller genkendeligt drikkeglas.

Ballon Om Vaser

Billeder fra Bloesem Kids og Brit+Co.