DIY Fredag: Pakkekalender ideer

Om halvanden uge er det 1. december, og hvis man er forælder til småbørn, har man bare at have en pakkekalender klar til den dag!

I dagen DIY Fredag indlæg får du forskellige ideer til, hvordan du kan lave en kreativ pakkekalender.
Og hvis der ikke er nok inspiration, kan du kigge forbi mit blogindlæg om samme emne fra 2013, hvor der er endnu flere pakkekalendere, du selv kan lave.

Mangler du nummermærker til pakkerne, kan du kigge nederst her på siden, hvor der er links til forskellige hjemmesider, hvor du kan finde mærker til pakkekalenderen til gratis download og udprint.

Istedet for at skrive, hvordan du laver hver enkelt kalender, har jeg lavet links til hjemmesider, hvor du kan finde en vejledning. På den måde kan jeg få plads til at vise flere kalendere, og du behøver kun at trykke dig frem til de, som er interessante for dig.

Ideer til pakkekalenderindpakning

Hank and Hunt har hængt små sorte pakker på en grangren. Alle pakkerne har samme størrelse, og tallene er skrevet uden på lågene med kridt. Jeg synes, det er en fin detalje, at pakkerne hænger i rækker over hinanden, så det ikke er en masse enkelt pakker, men istedet lange snore med flere pakker på, som drypper de ned fra grenen.
Du kan finde mere info om denne kalender i dette blogindlæg.
Sorte Pakker Pakkekalender

 

Mr. Printables har lavet en fin pakkekalender med små grafiske huse. Man folder de små huse, som man så kan komme pakkerne indeni. Du kan finde template til de små huse til gratis download her, og de findes i både sort/hvid og med farver.
Pakkekalender Print Selv Huse

 

Ret simpelt men super smukt er kalenderen fra Elisabeth Heier, hvor pakkerne er gemt i hvide papirsposer hængt op på væggen med maskingtape. Hver pakker er nummereret med lysegrå tal, som er klistret udenpå hver enkelt pose. Du bestemmer selv, om du vil blande pakkerne eller hænge dem op i nummerorden.
Du kan se mere om denne kalender på Elisabeths blog her.
Pakkekalender Med Hvide Poser

 

En knap så stilren pakkekalender kommer fra By Fryd, som har hængt pakkerne op på en renseribøjle pyntet med en glitter guirlande og et par julekugler. Pakkerne er i brunt og hvidt papir, bundet fast med bl.a. sejlgarn og glimmerbånd. Det, der giver sammenhæng i denne kalender, er datomærkerne, som er lavet af pink karton og sat på hver enkelt gave. For at få plads til 24 gaver, kommer de til at hænge i flere lag i forskellige højder.
Du kan se mere om denne kalender her.
Fryd Farverig Pakkekalender

 

Hvis du har en masse gamle syltetøjsglas liggende, kan de også bruges til at lave en anderledes pakkekalender. Mal alle glassene i den samme farve, gerne i forskellige nuancer, og gem gaverne nede i glassene. Ideen er fra det tyske magasin Birgitte, og du kan finde en grundig vejledning (på tysk, men du kan bare bruge Google translate, hvis du ikke er stærk i tysk) på deres hjemmeside her.
Pakkekalender Af Styletoejsglas

 

Ohoh blog har en lavet en pakkekalender, som nærmest er et lille kunstværk til væggen. Kalenderen er foldede pyramider hængt tæt sammen. De har brugt brune og grå farver, men det er jo helt op til dig, om du hellere vil lave den i mere julede farver eller holde den neutral.
Du kan finde template og en god beskrivelse (på både engelsk, spansk og fransk) på deres blog her.
Ohoh Geometrisk Pakkekalender

 

Hvis du vælger en kalender, hvor dagene er markeret med en lille seddel, kan du finde mange gratis templates til udprint. Deværre har mange af dem skrevet tallene med bogstaver på engelsk, tysk eller et andet fremmesprog, som de fleste små børn jo ikke er superstærke i, hvis de overhovedet kan læse.
Jeg har fundet et par templates, hvor alle tallene er skrevet med tal, som du gratis kan printe ud og bruge til pakkekalenderen.
Røde og guld mærker fra Delightful Order.
Mærker med røde og grønne prikker fra Haath Se.
Pakkemærker i røde og brune nuancer fra Mein Lila Park.
Grafiske mærker i sort/hvid fra Wissenwuerze.
Numre

Hvad der skal være indeni pakkerne, vil jeg ikke blande mig i. Du må selv kæmpe med, at finde 24 forskellige gaver til dit barn.

God fornøjelse med pakkekalenderene.