DIY Fredag: Hjemmelavede snacks til Valentines Day

Selvom jeg synes, man skal forkæle sin kæreste/mand/kone hver dag, er Valentines Day altid en god påmindelse til at få gjort noget ved det.
Og det er jo lige om lidt, det er Valentines Day, så du kan lige bruge weekenden på at gøre klar.

DIY Fredag er denne gang forskellige snacks, du selv kan lave/bage til din udkårne.

Jeg skriver ikke opskrifterne op her på siden, men laver links til hvor de kan findes. Så har jeg nemlig plads til at skrive om flere.

Marengshjerter med jordbær
Flour Arrangements har lavet fine lyserøde hjerter af marengs med smag af jordbær.
De har brugt frysetørrede jordbær, som kan købes i de fleste større supermarkeder og special-butikker eks. hos Specialkøbmanden.
Du finder opskriften og en vejledning til, hvordan du giver dine marengs hjerteform hos Flour Arrangements.

Marengshjerter


Blåbærishjerter med blåbærhotshot
Arla har lavet en fin Valentines dessert bestående af Blåbærishjerter med blåbærhotshot.
Det er hjemmelavet blåbæris frosset i hjerteforme, serveret med en varm blåbær-sirup til.
Du kan finde opskriften på Arlas hjemmeside.

Blaabaeris Arla


Marmorerede sugar cookies
Sugar cookies er måske ikke de mest spændende småkager, men når de er formet som hjerter og har marmoreret overflade i lyserød og hvid, kan man alligevel næsten ikke nænne at spise dem.
Opskriften på de fine marmor-sugar cookies kommer fra Baked by Rachel, som også giver en god forklaring på, hvordan du laver marmor-effekten på dine cookies.
Du kan finde opskiften på hendes blog.

Marmor Sugarcookies


Hjerte-frugtsalat
I den mere sunde ende er ideen fra A Designer Life, med at lave frugtsalt med røde frugter formet som hjerter.
Brug en lille småkage-udstiksform til at lave hjerter af vandmelon og skær et hak ned i toppen af jordbær og del dem på midten, så har de automatisk hjerteform. Spæd evt op med andre røde bær.
Læs mere hos A Designer Life.

Hjerte Frugtsalat


Valentines hindbærsnitter
Katrines Opskrifter har lavet nogle helt almindelige hindbærsnitter, men pyntet dem med frysetørrede hindbær i hjertemønster på toppen. Det vil også være fint med almindelig krymmel i hjerter, hvis det skal være mere traditionel hindbærsnitte-pynt.
Du kan findes hendes opskrift (hvor du også selv laver syltetøjet, der skal ikke bare bruges et glas fra Den Gamle Fabrik) på hendes blog.

Valentines Hindbaersnitter Katrine Opskrifter

God Valentins Dag på tirsdag.