DIY Fredag: Dip Dye og Shibori farvning

Jeg er ret vild med dip dye og shibori.
I 90'erne lavede jeg rigtig meget batik sammen med mine veninder, så måske er det minderne om den tid, som får mig til at være så vild med hjemmefarvningen.

For at forklare lidt er dip dye, hvor farven går fra mørk til lys; det kaldes også ombre.
Shibori er mere som den klassiske batikfarvning; det er en japansk farveteknik hvor stoffet foldes, presses eller bindes inden farvningen og får farven til at ligge i fine mønstre.
Shibori er oprindeligt indigo blå, men man kan jo selv bestemme, om man vil lave det i andre farver.

Shibori Farvning

 

Hverken dip dye eller shibori er specielt svært at lave.
Det kan bruges på mange forskellige ting eks. t-shirts, indkøbsnet/muleposer, dækkeservietter, viskestykker og duge.

Farvningen fungerer på alt, som er lavet af naturfibre. Der findes farver som også kan bruges på syntet, men den klassiske Dylon stoffarve fungerer bedst på bomuld, hør og viskose.
Husk at farven, du bruger, skal være til håndfarvning ikke maskinfarvning.
Ved dip dye bliver farven ens på begge sider, mens shibori kan give variende styrke i farven, da stoffet jo bliver foldet, så det er meningen, at farven ikke blive lige stærk over det hele.

Husk altid at læse på pakken med stoffarve, hvordan det skal bruges, inden du går igang.
Det er godt at vide, om vandet skal være varmt eller koldt, hvor stor en mængde tøj du kan farve, om der skal salt i vandet før eller efter farve eller om der slet ikke skal bruges salt, og sådan nogle ting.

Du kan selvfølgelig også farve med naturlige farvestoffer som rødbede, kaffe eller gurkemeje. Det skal bare ofte trække i meget, meget længere tid end kunstig farve og er bedst til uld.

Hvis du ikke lige har noget liggende, som du vil farve, kan du lave det selv.
Dækkeservietter og duge er super nemme selv at lave af bomuldslærred eller hør - hvis stoffet rives, behøver de næsten ikke engang at blive syet i kanten, men hart et råt udtryk, som passer fint til farvningen. Du kan evt. lige ri kanten eller give den en tur med zigzag på maskinen.
Viskestykker skal lige have bukket kanten og syes, hvis man laver dem selv. Og det er jo en fordel at lave dem selv, da man så kan lave dem af hør, som ellers kan være svære at finde. Eller du kan købe ensfarvede hvide viskestykker, som du farver. Hos Stoff & Stil kan du få 3 stk for 49,95.
Indkøbsnet er så billige at det næsten ikke kan svare sig at sy dem selv. Hos CC Hobby kan du for øjeblikket få en ensfarvet mulepose i lys naturfarve med kort hank til 7,50 (normalprisen er 10,- så det er heller ikke specielt dyrt).

Hos DIY Projects har jeg fundet en rigtig god vejledning til, hvordan du laver dip dye på viskestykker. Vejledningen kan selvfølgelig også bruges på andre ting, som skal dip dye'es.
Det er ikke svært men tidskrævende, da du ofte skal trække et lille stykke stof op af vandet, så farven bliver mørkere i den ene ende.

Dip Dye Diy Viskestykke

 

Det er en smule mere besværligt at lave shibori farvning, da du skal have fat i noget at binde rundt om stoffet, eller ligge det i pres imellem.
Hos Beyond Canvas er der en fin vejledning til shibori favning. Der er flere udgaver, hvor der bruges forskellige "hjælpemidler" som elastikker, snor og plastrør. Du kan også bruge klemmer, træplader og plaststykker til at lave mønstre på stoffet med.
Jeg kan godt lide det firkantede mønster, hvor stoffet har ligget i pres mellem to firkantede træplader. Det passer rigtig fint til viskestykker.
Jo strammere du binder dine ting om stoffet, jo svære vil det være for farven at trænge igennem. Så vil du gerne havde meget lidt farve på, skal stoffet bindes godt ind.

Diy Shibori Farvning Stof

 

Det kan godt være, jeg skal igang med stoffarvening i weekenden.