Bord af træ

Et fældet træ kan bruges til meget mere end bare at bruge i pejsen. Det er meget dekorativt og kan hurtigt få en nu funktion i hjemmet. Her er nogle ideer til hvordan man selv laver træ om til borde. Så mange DIY ideer......

Egentlig er det nemmeste bare at tage et stort stykke træ, sørge for at det er skåret helt lige over, og så har man et bord eller en ekstra siddeplads. Hvis man ønsker det skal være lidt mere specielt end bare et stykke træ, kan man jo bearbejde træet på flere forskellige måde.
Man kan male den øverste flade. Det kan være med en klar farve som dækker hele fladen, eller det kan være en mere gennemsigtig farve eks. en bejdse eller olie, så man stadig kan se træets årer under farven. Man kan også vælge kun at male en cirkel i midten, så det bliver en blanding af det naturlige træ og det kunstige maling.

Man kan også sætte hjul under træstubben. Så bliver det lige pludselig meget nemmere at flytte bordet, og det gør det knap så tungt når stubben lige bliver løftet op over gulvet. Man skal dog sørge for at hjulene kan holde til vægten af træet, og mere vægt hvis man ønsker at bruge træstubben som siddeplads.

Er træstykket med bark, kan man jo afbarke den og polere siderne, så træet kommer til at fremstå blankt og skinnende. Du kan her finde en rigtigt god vejledning på hvordan du gør din træstub pæn. Man kan også male siderne og lade enderne være bare, så man ser årerne, men siderne er helt gennemfarvede.
Hele træstubben kan også males. Derved får man et stykke træ som kommer til næsten helt at ligne et stykke plast. Det ser også rigtig flot ud hvis man vælger at male det hele med sølvmaling.

Hvis man ved at træstubben kun skal bruges som siddeplads, kan man lave en lille rund pude og lægge på toppen. Puden behøver ikke dække hele fladen, det er ok den ikke går helt ud til kanten. Det ser rigtig fint ud at man stadig kan se lidt af endestykket på træet. Eller man kan gå den anden vej og lade puden stikke ud over kanten, hvilket vil være med til at træstubben kommer til at ligne en overdimentioneret champignon. Det er pænest hvis man laver puden rund og ikke firkantet, hvor hjørnerne vil komme til at stikke ud over kanten. Man kan få lidt mere kontrast fra det runde organiske træstykke ved at lave puden seks- eller ottekantet. Det kræver bare lidt mere fingerfærdighed. Lige meget hvilken form man laver sin pude, skal man sørge for at den sidder fast på træet eks. med en limpistol.

Hvis man ikke har en hel træstub, men bare et stykke af en træstamme kan man sætte ben under og få det op i den ønskede højde. Det kan være helt enkle ben som man kan få i Jysk og Ikea eks. beregnet til en seng. Man kan også bruge nogle ben fra et gammelt bord, så de har udskæringer og svung, hvilket giver en fin kontrast til det rå træ.

Flere skiver af træ lagt lidt forskudt ovenpå hinanden, ser også flot ud som et lavt sofabord.

Kan du kun få fat på nogle tyndere grene, og ikke en tyk stamme, kan de sættes sammen og blive til et fint bord. Man kan både vælge at have grenene på højkant eller lægge dem ned, og så lægge en glasplade øverst som bordplade. Om man limer træet sammen eller lader det blive holdt sammen af et bælte er ligegyldigt, begge dele ser rigtig godt ud!