I lang tid har jeg ønsket mig en lille skiferplade jeg kan bruge til servering, og som den opmærksomme læser kan se, er det nu sket. Det rå udtryk i skifer giver et godt modspil til en lækker og enkel anretning.
En tur i Søstrene Grene gav muligheden for at købe 3 fine styks, som flittigt bruges til alt fra hjemmelavede pølsebrød, tapas, frokst, dessertanretning mm. Det pifter lige servering op og gør det hele lidt mere appetitligt.
Gummi på bagsiden gør at skiferfadet ikke ridser fladen den er sat på. Målene er 20x20 cm, pris kr. 16,90
Udover denne størrelse var der andre modeller, herunder coasters.