Da jeg tidligere på året var på Northmodern messen, kom jeg forbi I Like It - What Is It Creations.
Det er et spændende dansk brand, som designer boliginterør såsom puder, æsker og sengetæpper med et strejf af Østen med smukt batik print.
Bag I Like It - What Is It er Anita Lindberg, som tidligere har haft en blomsterbutik i København, men trak teltpælene op i 2014 og flyttede til Bali.
Det er her hun også har produktionen af de fine produkter, som alle er håndlavede og bæredygtige.
Printet med batik mønstre laves i hånden med kobberstempler og bivoks af 6-8 farvninger og tryk. Så hvert enkelt produkt er altså helt unikt.
Jeg er helt vild med de smukke æsker med batik print, som findes i flere størrelser både i runde og firkantede.
Og så de smukke pyntepuder med de samme smukke mønstre på lækkert bomuldsstof.
Dasværre har jeg ikke kunnet finde en webshop som forhandler de fine I Like It - What Is It produkter, men så vidt jeg kan se på hendes Facebook side, holder hun en gang imellem Pop-Up shop og deltager på forskellige markeder, hvor man så kan købe de smukke varer.