Når jeg besøger København eller en hvilken som helst anden Europæisk storby, vil jeg meget gerne forbi Wagamama. De laver japansk mad, som bare smager helt fantastisk. Jeg er blevet så vild med det, at jeg faktisk har været ude og købe en af deres kogebøger. Favoritten er Wagamama Ramen, som er en nudelsuppe. Men for at få den helt rigtige stemning skal den jo serveres i en skål som passer. Jeg har nogle små serveringsskåle jeg bruger, almindelige dybe tallerkner er for små til deres portionstørrelser, men det er ikke helt perfekt. Derfor kunne jeg godt tænke mig disse ramen bowls, som de bruger på restauranterne. Skålene er lavet af melanin, så de ikke bliver alt for varme at holde ved, når man skovler nudlerne ind i munden. De er meget neutrale i brændte grå og brune nuancer med hvid inderside. De kan købes på ebay.
Disse skåle vil helt sikkert gøre min suppe endnu mere autentisk.