Vertikalhaver - Liseborg.dk

Genbrug og urban gardening var tophot allerede sidste år. Nåede du ikke at være med der, så er her lidt inspiration til hvordan du kan gøre det:

1. En palle stående for enden af altanen. Det er siden Life on the Balcony, der har lavet en god beskrivelse af hvordan du gør.

2. Anette Eckmann har flere idéer til at udnytte højde og gamle materialer til vertikale haver. Gamle plastaksser der monteres på væg - samtidigt gør du en dyd ud af det grimme. Underforstået at plastkasser ikke er videre kønne. Men de får deres berettigelse på denne måde.

3. Endnu en idé fra Eckmann; Gamle plastflasker skæres op i siden og bliver bundet sammen som "trappestige" med snor. Herefter plantes flaskerne til. 

4. Potter der hænger omvendt. Ja ikke at de ikke kan hænge normalt, men dette er meget sjovt og en super idé til jordbær, der på den måde ikke kommer i kontakt med snegle og ligger på jorden og bliver dårlige. Ved hængende jordbærplanter, kan børnene uden problem tage jordbær og putte i munden uden at skulle skylde det først, da det vil være udsat for et minimum af jordbakterier.

Tak for lån af billeder fra Frøskuffen.

5. Gamle bildæk i stabler - her vil jeg måske undlade at sætte grøntsager, men bare blomster. Igen gør man en dyd ud af det grimme. Haven vil få et råt udtryk med bildækkene. Bl.a. set hos Tripadvisor.

6. En gammel kommode har fået nyt liv. Skufferne trukket ud og fyldt med jord, skaber fine bede for blomster. Set hos Belle Inspirations, Australien.

Urban gardening bliver dyrket flere steder såvel i indland som udland. I flere storbyer er man ligeledes begyndt at opsætte bistader i midtbyen, hvilket byhaveejerne kan nyde godt af, når blomster og små frugttræer skal bestøves.

Læs mere om dyrkning af byrum - herunder urban farming i København.

God fornøjelse!