Træ er normalt ikke et materiale, man forbinder med en vase. Men det er altså træ Magszilla bruger til deres vaser.
Alle deres vaser er helt unikke, så man finder ikke to, som er helt ens. Både størrelsen, formen og farven på træet vil variere.
De fleste af vaserne har kun en lille åbning, så de er bedst til en enkelt blomst eller måske to.
Træet er oliebehandlet, så man skal huske jævnligt at give overfladen et lag olie, for at bevare gløden i træet, og så det ikke begynder at revne.
Vaserne har heller ikke så godt af at stå i direkte sollys, da det vil udtrørre træet.
Fordi materialet er træ, vil vaserne ikke være vandtætte, og Magszilla anbefaler, at man kun bruger tørrede eller kunstige blomster, som jo ikke skal stå i vand, i deres vaser.
Vand i vasen vil også opløse træet og gøre vasen ret ulækker indeni.
Jeg synes nu ikke, at man behøver at komme blomster i vaserne, da de er mægtig smukke, helt som de er.
Fordi der er så mange variationer i vaserne, vil priserne være tilpasset den enkelte vase.
Lige nu har Magszilla to trævaser til salg på deres Etsy side.
Den ene er en lille, flad vase i valnøddetræ til $50, mens den anden vase er mere dråbeformet, også i valnød, til $40.
Der kommer løbende nye vaser i deres sortiment, så kig fordi på Etsy en gang imellem og se, hvad de har til salg.
De laver også nogle rigtigt fine knager med små dyr skåret ud af træ, som også kan købes på Etsy siden.