Sugru - supersmart modellerbart lim

Jeg er for nyligt blevet introduceret for Sugru, som bedst kan beskrives som modellervoks der stivner.
Det er ikke legetøj, men et smart materiale, som kan gøre hverdagen meget nemmere. Lidt som en meget tyktflydende lim (der ikke klisterer til fingrene).

Jeg fandt det i forbindelse med en søgning efter noget til at forstærke ledningen på min oplader. Den har det nemlig med at knække lige ved stikket, og jeg har prøvet med fjederen fra en kuglepen, men det var ikke helt nok til at ledningen ikke knækkede.
Men med Sugru kan man komme lidt rundt om ledningen, hvor det vil hærde men stadig være bøjeligt, og beskytte mod knæk og vrid. SÅ smart!

Beskyttelse Af Oplader Ledning Sugru

 

Sugru kan også bruges til at hæfte ting sammen, eks. hvis dit grydelåg har tabt håndtaget eller sålen på dine sneakers har løstnet sig. Det er nemlig både vandtæt og varme- og kulderesistent.
Hvis du kommer lidt Sugru på hjørnerne af din smartphone, vil den være ret godt beskyttet hvis du taber den, du kan lave knager til ophæng af billeder af det, og det kan også bruges til at lappe huller i gummistøvler og reparere legetøj med.

Knage Af Sugru

 

Det klistrer til keramik, glas, træ og det meste plast og stof. Du har 30 minutter til at få formet det, før Sugru'en begynder at stivne. Efter 24 timer er det blevet en stærk og fleksibel silikone-gummi, som bliver siddende, til du fjerner det.
Det fjernes ved, at man skærer så meget som muligt af og så kradser resterne af med eks. en fingernegl.

Det er endnu ikke blevet godkendt til fødevare-brug, men der arbejdes på det. Så indtil videre skal man ikke bruge det i forbindelse med mad.

Skulle du nu have fået lyst til at bruge Sugru hjemme hos dig selv, kan det købes på deres hjemmeside.
Det findes i et væld af farver og kommer i pakker med 3 stk til £6.99 og med 8 stk til £12.99.

Sugru Pak Farver

 

Sugru hjemmesiden kan du se film om tilblivelsen af det smarte klæbende materiale og få tips til hvad det bl.a. kan bruges til.
Og det er jo meget bedre (især for miljøet) at reparere end bare købe nyt.