Det er ikke ligefrem fordi vi har set meget til det kolde vintervejr, men derfor kan det nu være meget rart med en stor kop the at varme sig på. Svenske Höganäs Keramik har lavet nogle helt enkle keramikkopper med tilhørende underkop i træ. Det er så enkelt og elegant med et meget scandinavisk udtryk. Og det bedste ved disse kopper er at de kan fyldes op med 50cl, men hvis man ikke er helt så tørstig fåes de også i mindre. Der er 6 forskellige farver: mat hvid og grafitgrå, blank hvid, sand, havblå og æblerød. De store krus koster 159kr stykket og kan bestilles bl.a. i denne webshop. I serien findes også en smuk thekande til 1½l the til 599kr.
Shopping