Shelf hylden fra danske FRAMA sidder fast på væggen med en hyldeknægt som er virkelig smuk, og hele sammensætningen af det spinkle metal stel som går ind i det rå træ er bare super elgant lavet.
Der er en minimalisme og enkelhed over Shelf hylden, som gør at den vil passe smukt ind i de fleste danske hjem. Den kan bruges til nipsting, men kan også godt klare vægten af bøger, men det er næsten synd at dække den helt til fordi den næsten er en pyntgenstand i sig selv.
Der er endda flere forskellige valgmuligheder. Hylden, som er lavet af egetræ, kommer i tre længder 40, 60 og 80 cm og ophænget får i sort lakret stål, messing og i kobber. I alle udgaver er hylden 20 cm dyb og hyldeknægten går 22 cm op på væggen. Priserne ligger fra 625kr.
Du kan få information om forhandlere via FRAMA's egen hjemmeside.