Jeg mangler en reol til alle mine bøger. Jeg har egentlig tænkt mig at bare stable dem op, til den dag jeg finder den rigtige reol til den rigtige pris. Men så stødte jeg på denne smarte reol, kaldet Sapien, som holder bøgerne i stakke, dog med hylder så det bliver lettere at få fat i de bøger som er nederst i stakken. Hylderne kan flyttes så de passer til den enkelte stak bøger. Hver hylde er kun 2mm tykker, så man ser dem stort set ikke når reolen er fyldt med bøger, men de er stærke nok til at holde ca 5 bøger hver.
Reolen er designet af Bruno Rainaldi for DWR og er lavet i pulverlakret metal i hvid eller grå. Den fås i tre højder 97, 152 og 202cm. Den lille kan holde omkring 30 bøger, den mellemste 50 og den største 70 bøger.
Update 2017: Sapien bogreolen er ikke længere i produktion hos DWR