Ruggie - vækkeur måtte

Er du typen, der altid er sent på den om morgenen, fordi du lige skulle snooze en gang mere?

Personligt er jeg typen, der hellere vil sove godt en halv time længere, end blive vækket hvert 7 minut i den halve time.
Min mand er desværre en snoozer, men vi er kommet frem til det kompromis, at han får lov at snooze to gange, så går radioen igang, og jeg skal alligevel op.

Nu overvejer jeg, om han skal have et Ruggie vækkeur, så jeg helt kan slippe for hans snoozen om morgenen.

Ruggie er en måtte med indbygget vækkeur, som først stopper med at ringe, når man stiller sig på den i 3 sekunder.
Så man skal have fødderne ud af sengen for at slukke vækkeuret, og så kan man jo lige så godt stå helt op.

Carpet Alarm Clock Rug Ruggie Gif

Måtten har et lille LED display, som viser hvad klokken er. Det lyser ikke konstant, men tændes kort når man træder på måtten.
Den har et helt enkelt design og er lavet af memory foam med hvid filt på overfladen, så den er dejlig blød at træde ud på om morgenen.

Ou5jrk

Ruggie vækkeuret er kommet til verden gennem en Kickstarter kampagne, hvor de gik efter at samle CA$ 50.000 ind, men det har været så populært et projekt, at de faktisk er kommet op på CA$ 472.649 - altså 923% af hvad de forventede.
Så det var en stor succes.

Du kan købe en Ruggie inkl. USB kabel og en ebog til $79 + $29 i fragt til Danmark. Skal du bruge to kan de fås samlet til $149 + $58 i fragt, og skal hele familien have sin egen Ruggie kan en sampak med 6 måtte-vækkeure fås til $415 + $100 i fragt.

Du kan læse mere om Ruggie og dens tilblivelse, se små videoer med Ruggie i funktion, og købe din egen på denne Indiegogo side.