Gan Rugs laver ikke kun tæpper.
De laver også puffer og fodskamler i samme stil.
Der bliver leget med forskellige strukturer og overflader, som giver liv og personlighed til Gan Rugs produkterne.
Et stort plus ved Gan Rugs er, at alle deres produkter bliver lavet i hånden i Indien, hvor de også har flere sociale projekter igang bl.a. med støtte til kvinder og børns velfærd.
De arbejder konstant med at forfine de teknikker de bruger og genopdage glemte teknikker fra tidligere tiders håndværkere.
Serien Glaoui har på pufferne områder med langhåret luv, som får mig til at tænke på ryatæpper, sat sammen med mønstre og både glatte og ru overflader.
Mangas Original serien ligner overdimentioneret stik, hvor der også bliver leget med forskellige mønstre, farver og strukturer.
Pufferne er holdt i neutrale naturfarver, med enkelte detaljer i mere iøjnefalden farver.
Formen på disse puffer er organiske med buer og bløde hjørner.
Canevas serien har en hullet filt-overflade, som der er lavet korssting i.
Nogle produkter har broderi i enkeltfarvet tråd, mens andre har blomstermotiver i forskellige farver lavet med korssting.
Jeg er ret vild med overfladens struktur, hvor noget er med korssting mens andet er bart.
Pufferne i Silaï serien har en overflade, som ligner en blanding mellem vævning, broderi og knytning.
Overfladen laver nærmest små firkanter i overfladen, som på nogle puffer er i to farver så midten af hver firkant er hvid, mens andre af pufferne er helt ensfarvede.
Der er er brugt sarte nuancer, som opbløder den lidt grove overflade.
Denne serie vandt en Red Dot Award i 2016.
Til de forskellige serier findes der selvfølgelig også tæpper og til flere findes også puder.
Og der er mange flere serier end dem, jeg har nævnt her!
På Gan Rugs hjemmeside er der også en webshop, hvor du kun købe deres fine produkter.
Priserne på pufferne starter ved omkring €600