Mange danskere vælger at købe deres sofa i en neutral grå farve og så få tilbehør i farver. Det giver god mening, hvis man ikke er til de vilde farver og generelt har en meget nordisk stil i sin indretning. Nu kan noget af det tilbehør være sjove ben til sofaen.
Prettypegs leger med såvel form som farve og de fleste af dem har ganske almindeligt skruegevind der gør dem mulige at montere på de fleste sofaer (eller senge).
Det er det svenske firma Prettypegs der står bag idéen, der hermed er givet videre. De lægger ikke skjul på at de gerne vil pynte på bl.a. IKEA-sofaer, men det skal ikke afholde nogen fra med sofaer fra andre producenter at købe de flotte ben. Priserne varierer alt efter udformning og farve. Forsendelse ud af Sverige til resten af Europa koster 14 Euro.