Plakater fra Desenio

Tilbage i februar skrev jeg om Monstera plakater her på bloggen.

Blandt de viste plakater var der to fra Desenio.
Det viser sig, at de har meget mere end plakater af Monstera blade.

Desenio er et svensk firma grundlagt i 2010, som laver så mange forskellige posters, at der helt sikkert er noget for enhver smag! De sælger til hele norden fra deres webshop.
Deres priser er meget lave, i forhold til hvad man ellers kan komme ud for, og der er altså ikke blevet sparet på kvaliteten for at holde prisen nede. Alle Desenio plakater uanset størrelse bliver trykt på 200 gram ubestrøget premiumpapir med glat overflade. Papiret er FSC-certificeret og aldersresistent, så der er ikke noget at sætte en finger på der.

Jeg fik lov helt frit at vælge fem plakater i deres sortiment, som er MEGET bredt. Så det tog mig flere dage at bestemme mig.
For hvilken størrelse skulle de have? Skulle det være sort/hvid plakater, i farver eller måske med guld detaljer? Skulle det være plakater med tekst, fotokunst, grafiske plakater, vintage posters, kunstplakater eller hvad var jeg mest til?

Jeg tænkte, at jeg hellere måtte brede mig lidt ud og valgte plakater fra forskellige kategorier.

Jeg fandt en lille tekstplakat i målene 13x18 cm, som var perfekt til min "opslagstavle" af lædersnor og metalklemmer, hvor jeg har andre postkort i sort/hvid.
Teksten er BE BOLD or ITALIC never REGULAR, skrevet med forskellige skrifttyper.
Jeg synes, den var så fin og med et godt budskab, så den måtte jeg bare have. Og jeg må sige, den passer rigtig fint ind på opslagstavle-snoren ved mit skrivebord, hvor den nu hænger og motiverer mig.
Den lille Be bold tekstplakat fra Desenio skiller sig ud ved at være med sort baggrund og hvid tekst.
Endnu en god ting ved denne plakat er, at målene gør det nemt at finde en ramme til den, da størrelsen er mere almindelige til standardrammer end A5 er.
Og så koster den kun 24,-

Desenio Be Bold Or Italic

 

Blandt Børneplakater faldt jeg for en Batman Poster.
Det er en grafisk plakat med Batmans hoved, som stikker op fra bunden, og herover står der "Always be yourself. Unless you can be Batman then always be Batman", hvor det sidste Batman i teksten står på sin egen linje og er fremhævet med fed.
Det er en meget enkelt plakat, men alligevel er den virkelig effektfuld med Batman hovedet, og så er teksten bare så sød og humoristisk, at jeg ikke kunne stå for den.
Jeg valgte Batman plakaten i målene 30x40 til 79,-, men den fås i mange andre størrelser også, lige fra A4 (21x30) op til 61x91 cm, og prisen ligger fra 49,- til 209,-

Desenio Batman Plakat

 

Jeg synes også, jeg ville være lidt lokal-patriotisk i mit plakatvalg, så jeg valgte også en Aarhus kortplakat.
Indrømmet, det er nok den pæneste Aarhus plakat, jeg har set.
Den forestiller et kort over Aarhus i sort/hvid, som fader ud i helt hvid i bunden, hvor der står AARHUS med koordinaterne for byen nedenunder.
Motivet er bare så elegant og neutralt, så  denne plakat passer rigtigt fint ind i en lys, nordisk indretningsstil.
Hvis man ikke er til Aarhus, fås lignende plakater også for København, Paris, Stockholm, New York, Oslo, Berlin, Helsinki, Amsterdam, Toyko og London.
Men da jeg er en rigtig Århus pige, så jeg vidste med det samme, hvilken by-plakat jeg skulle have.
Plakaten med kortet over Aarhus fås i to størrelser 30x40 og 50x70 til henholdsvis 99,- og 189,-

Desenio Aarhus Plakat

 

Det kan vel ikke komme bag på nogen, at jeg også valgte en plakat med et dyr.
Det var noget af en opgave at vælge, for deres udvalg af posters med dyr er godt nok stort.
Jeg endte med en Hummingbird plakat med en lille, grafisk fugl dannet af små geometriske figurer placeret midt på en hvid baggrund. Det ligner nærmest, at figurerne laver et hul i den hvide overflade, så man kan se et batik-agtigt mønster inde bagved i blå og hvide nuancer.
Også denne plakat er enkel og fin, så den kan passe ind i de fleste moderne indretninger.
I samme stil findes også en plakat med en flamingo.
Den fine kolibri plakat findes i tre størrelser 21x30, 30x40 og 50x70 til henholdsvis 49,- 79,- og 159,-

Desenio Fugl Plakat

 

Mit sidste valg faldt på en af Desenios mange botaniske plakater.
Det endte med Hellebore Leaf plakaten, som er et sort/hvid foto af nogle blade set helt tæt på, så det næsten bliver abstrakt. Det er ihvertfald ikke nemt at se forskel på op og ned, og plakaten kan sagtens hænges både horisontalt og vertikalt.
På bladene sidder der små vanddråber, som får dem til at se mere virkelige ud.
Det er en plakat, man ikke bliver træt af at kigge på, fordi der er så mange små nuancer i motivet, og så passer den perfekt til den nordiske indretningsstil.
Denne plakat findes kun i størrelsen 50x70, men jeg synes næsten heller ikke, den skal være mindre, så man virkelig kan satte pris på alle detaljerne i fotografiet.

Desenio Blade Plakat

 

Jeg vil gerne indrømnme, at det ikke er sidste gang, jeg har købt plakater hos Desenio.
Der er så mange plakater at vælge mellem, og der kommer hele tiden flere til. De fem jeg har omtalt her i blogindlægget dækker på ingen måde alt det, de har i sortiment. Jeg kunne med lethed have valgt tre gange så mange plakater, som jeg gerne vil have (hvor de skulle hænge er så et helt andet problem).
Dertil kommer at prisen ligger på et leje, hvor man har råd til at skifte plakaterne ud, når de har mistet deres nyhedsværdi.

Plakaterne var fremme ved min lokale GLS-pakke-butik et par dage efter bestilling, så man skal ikke vente længe på sin bestilling, når man endelig har bestemt sig.
Hver eneste gang jeg har været i kontakt med Desenio har de kun været søde og imødekommende, så deres kundeservice får også et stort plus fra mig.

Hvis du ikke lige ligger inde med en ramme til din nye plakat, er det også noget de sælger. Så du kan bestille en med når du køber en ny plakat hos dem.

Lige som med plakaterne er der også et stort udvalg af billedrammer i forskellige størrelser, udformninger og farver at vælge mellem.
Endda også billedhylder, washitape, plakatophæng med trærammer til top og bund samt metalklemmer. Du behøver altså ikke komme din plakat i en traditionel ramme, Desenio har også alternative former for ophæng.

Kan du ikke helt finde ud af hvilke af deres plakater, der passer godt sammen, har Desenio lavet en hel underside med inspiration til forskellige kombinationer af plakater. Det er super inspiration, som kan give gode ideer til, hvordan man kan kombinere plakater, og hvordan de kan hænges op.

Desenio får de varmeste anbefalinger fra mig!

Indlæg sponsoreret af Desenio.dk