Som noget helt nyt kan du nu købe plakater, kort og rammer fra I Love My Type hos LivingSweetLiving.
De har et meget stort udvalg, så det var ret svært for mig at vælge, hvad jeg nu skulle tage ind i mit sortiment.
En serie faldt jeg meget hurtigt for; nemlig Happy Animals.
Det er egentlig en serie fra I Love My Types børnekollektion, men når jeg nu er enormt glad for ting med dyr, faldt det mig helt naturligt, at det var en serie, jeg skulle have til salg på shoppen.
Happy Animals består af fem motiver, som alle findes i både A5 og A3 størrelse.
Stilen er collage, hvor der er blevet klippet og klistret med håndmalede baggrunde, som er sat sammen til søde dyr, farverige huse, regnbuer og store sole.
Alle dyrene ser meget venlige ud med smilende munde og store runde øjne.
Det er altså en serie plakater, man ikke kan andet end blive i godt humør af at kigge på.
Den er en enkelt plakat, som kun er dyr - Smiling Friends med en hest, en hval, et næsehorn, et får, en krokodille, en gris og en elefant.
De andre motiver er med et enkelt eller et par dyr i et miljø.
Western Happiness er en hest og en ko med to huse, en stor og en lille kaktus med en sol og en regnbue i baggrunden.
Sunny at Sea er hvalen blandt skibe, et af dem med anker, og en stor sol i horisonten.
Smiling in the City er med næsehornet i en aftenmørk by, hvor der er lys i vinduerne og lygtepælene og en måne på himlen.
Cosy Village er et får og to grise ved nogle huse og træer med en stor regnbue bagved.
Jeg kan lige forstille mig, hvor fint det vil være med et par af disse plakater eller kort hængt op på børneværelset eller ved puslebordet.
A5 kortene vil være perfekte som kort til en barsels- eller navngivnings-/dåbsgave. Eller til en børnefødselsdag - men kan også sagten bruges til gave til voksne; jeg ville ihvertfald blive glad for at få sådan et kort.
Prisen for A3 plakaterne fra Happy Animals serien er 220,- stykket og A5 kortene koster 40,- stykket.
De kan findes på shoppen her.