Foråret ser ud til at have bidt sig fast (for nu), og der er forlydender om at et storkepar på Sjælland allerede ligger på æg. Så det er ved at være på tid man får sat et fuglehus op i haven, så de små fugle har et sted at lægge deres æg.
Hvis man gerne vil have lidt farve i haven, kan man vælge de fine Picto fuglehuse fra Birds for design. Navnet kommer af at huset minder om et pictogram hus i sit meget enkle design med bløde hjørner. Midt på forsiden er der et hul fuglene kan komme ind og ud igennem og under hullet er der en lille træpind, hvor fuglene kan sidde.
Picto er lavet i plast og måler b25 x d20 x h28,5 cm. Der er ikke mindre end 17 forskellige farver at vælge mellem, så om man er mest til neutral sandfarvet, piget lyserød, iøjenfaldende orange eller mørk bordeaux vil man sagtens kunne finde et fuglehus som falder i ens smag.
Det fine fuglehus har en låge på bagsiden, som er lavet af mørk, men gennemsigtig, akryl, så man kan kigge ind til fuglene og se hvordan det står til. Når ungerne så er fløget fra reden, bogstavelig talt, kan man åbne den praktiske låge og gøre fuglehuset rent, så det er klar til næste sæson og næste kuld fugleunger.
Picto fuglehuset findes i to modeller, en til at hænge op på en husmur eller i et træ, og en model med en træstav under til at sætte i jorden. Det er egentlig det samme fuglehus, den ene kommer bare med en 140 cm lang træpind, som passer under huset.
Modellen uden fod koster £49 og kan bestilles her mens modellen med fod koster £55 og kan købes her.