Peugeot Collection 1810

I år fylder Peugeot 200 år. Det fejrer de med en limited edition af fire af deres kværne kaldet Collection 1810. Kværnene er alle klasiske designs, men udført i nye sprælske farver: Slate - en blågrå som skal passe til en industriel loftslejlighed, Rasberry - en intens rød som får mundvandet til at løbe, Lime - klar gulgrøn farve i stil med økotrenden, Fig - en dyb lilla til de hjemlige hyggestunder.
De fire kværne kommer fra hver sin tidsalder:

  • Bistro fra 1974 er den allerførste peberkværn fra Peugeut. Den er 10cm høj og har igennem tiden været udført i mange forskellige materialer. Den udgave vi kender idag er i træ.
  • Tahiti fra 1968 har en glat overflade uden dikkedarer. Den er 15cm og udført i træ.
  • Paris fra 1987 har været lavet i et utal af udgaver materialer, farver og højeden har været ændret på. Jubilæumsudgaven fåes i 18 og 30cm.
  • Fidji fra 2002 er en af de nyeste kværnedesigns. Den har som Tahiti en glat overflade i træ, men toppen er i rustfrit stål. Også denne kværn kommer i to højder, nemlig 15 og 20cm.

Jubilæmskværnene kan kun købes i 2010.
I anledning af jubilæet afholder Peugeot forskellige designkonkurrencer.