Når man tager ufatteliget mange stykker papir og limer det sammen i en tyk masse, lader det tørre og efterfølgende skærer det ud får man denne slags bordben. Genbrugstanken elsker jeg og alt vil være unika eftersom der ikke er er lavet 2 papirmasser der er ens. Alt efter udskæringerne opstår der forskellige mønstre der næsten kan ligne træets årer. Ironisk eller smukt, taget papirets oprindelse i betragtning? Idéen er også brugt til at lave lamper og fade med.
Designeren bag er Pia Wüstenberg. Og faktisk var det pga af hendes Stacking vaser jeg fik øje på hende. De er sammensat af forskellige komponenter, der hver især kan tages ud af samlingen og bruges på anden vis; mindre vaser, dekoration, skåle osv.
Papirprodukterne er ikke fastsat, og der bliver man nødt til at kontakte Pia selv, hvis man ønsker en pris.
Et lille udpluk af hendes andre varer kan købes på hendes egen webshop.