Det ser rigtig godt ud når man har sine basisvarer i køkkenet i fine dåser. Pasta, ris, tørrede bønner, mel, sukker osv. gør sig bare bedre i et pænt glas. Dog kan det være svært at huske om det nu er grahamsmel eller rugmel og ikke mindst hvor længe siden det nu er det blev hældt på glas. For at holde lidt mere styr på alle tingene kan man sætte disse stykker vinyl med tavlelak på glassene. At der ikke males lak direkte på glasset gør at man nemt og hurtigt kan fjerne det igen, og det samme gælder det man skriver på tavlemærkerne. Smart! En pakke med 12 mærker koster $8 + fragt og kan købes her. Man kan jo tage en tur i Ikea og købe nogle billige opbevaringsglas og sætte mærkerne på. Eksempelvis Burken glas med aluminiumslåg som findes i tre forskellige størrelser fra 35kr eller Slom glas med patentlåg i fire forskellige størrelser fra 10kr.
Update 2017:
Slom er hos Ikea blevet erstattet med Korken serien og Burken med Droppar serien