Jeg har i et tidligere blogindlæg skrevet om svenske Aveva og deres lækre produkter i filt.
De bliver ved med at komme med endnu flere fantastiske produkter.
Nu er jeg faldet for deres opbevaringsposer i filt.
Poserne er håndlavede i blødt uld, så de har ikke et stift og hårdt udtryk, men er bløde og falder lidt sammen, især i den største størrelse. Siderne er ikke tynde, men da der er ikke noget stift indeni til at stabilisere dem, vil de forme sig i brug.
Filtposerne fra Aveva findes i tre størrelser - Lille med Ø 20cm og H 18 cm, Mellem med Ø 30 cm og H 27 cm, og Stor med Ø 45 cm og H 38 cm.
Det burde altså være muligt at finde en stofpose, som passer til netop dit behov.
De to mindste størrelser har en enkelt strop, mens den store har to.
Opbevaringsposerne findes i lysegrå og mørkegrå og med håndtage i enten neutral grå/sort eller i farver. Jeg kan ret godt lide den store mørkegrå med pink håndtag.
Priserne for filtposerne er 249SEK for de små, 399SEK for mellemstørrelsen og 695SEK for de store.
De kan alle købes på Avevas webshop.
Jeg bliver også lige nødt til at nævne deres super-fine urtepotteskjulere, der selvfølgelig også er i filt.
De har en fin, blød, rund form, og så er de behandlet med gummi, så de er vandtætte. Der kan købes et macrame-ophæng til, så man kan få din filt-skjuler op at hænge.
De koster mellem 149SEK og 249SEK og kan også købes på Avevas webshop.