Naturen giver inspiration til meget design og i dag har jeg fundet 5 ting der vil se fantastiske ud i mit hjem.
1. Et lille hjørnebord fra ILVA - kan evt. også bruges som en skammel. Den er af teaktræ og ikke 2 produkter er ens. Den kan købes på nettet til kr. 699,- Højden er ca. 40 cm og diameter ca. 30 cm.
2. Træ i silhuet fra Ferm Living 220x80 cm og lavet i vinyl. Vil se rigtig godt ud på endevæggen mellem dørene ind til soveværelserne. Kr. 600,-
3. Dream Globe med brølende hjort. Tilbage i halvtredserne sad designeren Bernhard Koziol fast med sin bil i en snestorm og kunne under sit ophold lade sig inspirere til det specielle design: "Snekuglen". Prisen er £7,50 for snekuglen med hjorten, den kan købes her.
4. Friedemann Buehler arbejder som kunsthåndværker primært med træ og jeg har forelsket mig i en særlig skål. Den er sort og så er der et naturligt hul i siden fra træet. Den er farvet sort, hvilket jeg synes gør den endnu smukkere end hvis den havde stået i sin naturlige "træ-farve". Prisen er mig ukendt, men med mit kendskab til sådanne produkter, så kommer man vist også til at betale de første 5000,- for den. Endte den i mit hjem skulle den stå fremme hver dag og være lækker skulpturel at se på. Måske med frugt i ind i mellem.
5. Lækre puder formet efter print af dyr fra Areaware. Jeg er ret vild med falken, gåsen og hesten. Betrækket er lavet i økologisk bomuld og fyldet er polyester. Måske man skulle overveje en enkelt eller to... Fra kr. 210,-
Update 2015 - Skamlen i teaktræ kan ikke længere købes på Ilva's hjemmeside. Træ-tapetet fra Frem kan heller ikke længere findes på deres hjemmeside