Lysende russisk diktator - Liseborg.dk

Det er ikke fordi bloggen nu skal til at være politisk, men jeg kunne bare ikke stå for de her lysestager formet som Lenin. De kommer i et sæt med fire porcelænslysestager og der er kun blevet lavet 100 sæt, så det er ikke nogen man kommer til at se alle vejne. Hver lille Lenin er 25,5 cm høj, 15 cm bred og 7,5 cm dyb, og den passer til et normalt sterinlys med en diameter på 1,3cm.
Lenin lysestagerne er designet af den russiske designduo Komar & Melamid, som mødte hinanden på Moscow Art School, hvor de gik fra 1958-60. I 70'erne immigrerede de til USA, hvor de nu laver forskellige projekter, hvor de tager problemstillingerne omkring kommunismen og den kolde krig op. Makkerparet stoppede deres samarbejder i  2003.
Komar & Melamid's Lenin lysestager er lavet efter en statue de havde med  til USA fra Rusland, og er nu ændret fra at være et monument til et banalt forbrugsgode.
Et sæt med fire Lenin'er koster $850 mens en enkelt koster $350. Lenin lystagerne kan bestilles her.