Maranke de Vos og Sussie Krull er den super skarpe design duo, der gemmer sig bag navnet WAUW design. Deres meget specielle kendetegn er glaseringen, der udvikles specielt til hver designlinie de arbejder med. Det er nørdet, men god stil!
Jeg har flere gange set deres butik i København, men har været uheldig at der har været lukket når jeg er kommet forbi. Så min begejstring var stor over endelig at få lov til at svælge i alle de flotte produkter i butikken. De forskellige designs er til dels deres egne samt ting de har valgt ud og fundet passer til deres egen stil.
Mit største problem med den butik er at styre dankortet! Det er vist meget heldigt at jeg ind i mellem kommer til en lukket dør...
Deres hjemmeside er inspirerende med fotos af arbejdsprocesser og produkter og facebooksiden bruges bl.a. til at formidle lagersalg. Ønsker du at købe deres produkter skal du enten forbi Læderstræde 14 i København eller finde dem hos en af deres forhandlere. De har lidt af deres ting hos UNIKA-K som onlinesalg.
Følg dem på Facebook og få besked når der er lagersalg i deres værksted på Østerbro, KBH.