Krøllet keramik

Jeg elsker når materialer bliver udfordret og man kommer på et nyt unikt produkt. Det er jo ikke ligefrem fordi man kan opfinde vasen på ny, men Pieke Bergmans & Madieke Fleuren har formået at gentænke formen ved leg med materialet. Jeg synes det klæder vasen at keramikken slår krølle på sig selv og et par stykker eller tre stående af dem vil være et mindre kunstværk. Unlimited Edition er opstået via ovennævnte samarbejde, men snyd ikke dig selv for at se Pieke Bergmans Crystal Virus. Her har mødet været essensen af designet. Pieke inviterde folk til at komme med deres egen møbler og efterfølgende være vidne til møblets tranformation i mødet med en glaspuster arbejde.