En designklassisker er kommet i produktion igen. Normann Copenhagen har relanceret den kendte Krenitskål designet af ingeniør Herbert Krenchel. Den så oprindeligt dagens lys i 1953, og året efter vandt skålen en guldmedalje ved Biennalen i Milano.
Den nye udgave fra Normann er lige som den originale lavet af emaljeret jern. Normann producerer skålen i tre farver - den velkendte hvide samt to nye farver en mørkegrøn og en mørkeblå. I første omgang produceres den i en høj udgave med diameter på 25cm og og en lav med diameter på 38cm, kaldet badekaret pga. den store størrelse- Sidstnævnte har ikke tidligere været i produktion. Senere vil flere størrelser samt salatbestik komme i handlen.
Læs mere om skålene på Normanns hjemmeside