Kopper i træ - Liseborg.dk

Kopper behøver ikke være i keramik, og jeg er blevet meget forelsket i disse træ-kopper designet af japanske Masanori Oji. De er lavet i træ fra den japanske træsort Castor Aralia, som er i ginseng familien. Indersiden har fået en polyurethan coating, så de kan holde på væske uden at træet tager skade. De kan ikke klare en tur i opvaskemaskinen, så de skal vaskes op i hånden og må aldrig lægges i blød. Og når man har sådan nogen fine kopper vil man vel også gøre hvad man kan for at passe på dem og vedligeholde det smukke ydre.
De findes i to størrelser Small 7cm × 6,5cm til 3465 Yen og Medium 8cm × 8cm til 3675 Yen. Bestil dem her.