Der er fornuft i at holde sit kontor enkelt og overskueligt indrettet, for rod kan godt dræne for energi. Meeeen... det behøver jo ikke at være kedeligt. Her er lidt bud på for mig nødvendige ting til et kontor, men i spændende og inspirerende designs:
1. Post-it! Kan man leve uden? Nix! Men disse smukke blade kan man næsten ikke bruge. Tror jeg lader dem ligge fremme og så gemmer jeg de grimme i en skuffe til brug. De kan købes her til €7,50 i fem forskellige blad-typer, bl.a. Ginko som på billedet.
Som man kan se på billede nr. 2 er der nogen der har lavet et lille kunstværk ud af de praktiske blade.
2. Papirkurv af plakater, lyder måske ikke så holdbart, men efter sigende skulle de holde ganske godt, såfremt man kun bruger den til tørre produkter. Vær opmæksom på at der ikke er 2 ens, og det kan derfor godt være en fordel at finde en forhandler, så man kan se dem.
Designeren er hollandske Jos van der Meulen. Skraldespanden har været udstillet på Museum of Modern Art i New York siden 1993.
Det har desværre ikke været muligt at finde en dansk forhandler af plakat-skaldespandene.
3. En mus til computeren er svær at undvære, og denne er også rar at røre ved. Den er designet af amerikanske Joey Roth og er lavet af filt. Den er ikke fundet hos forhandler endnu.