Julemarkeder 2012 - Liseborg.dk

Den kommende weekend byder på et væld af spændende og utraditionelle julemarkeder i hele landet.



Viktoria Factories på Vesterbrogade 24B i København V sælger uniks dansk design indenfor brugskunst fordelt på 300kvm. Åbent d.30.nov. 13-20 og d.1. og 2.dec. 10-17. Der vil udover en masse spændende boder også være forskellige DJ's som kommer og vender plader.

I Horsens er der hele to julemarkeder som skiller sig ud.
Det ene er DesigncellerneFængslet, som har åbent d.30.nov. 16-20 og d.1.dec. 10-16. Fredag er der DJ, og lørdag er der forskellige workshops bl.a. Juleplatter med Streetstyle ved Phucisme. Det er helt gratis at komme ind.
Man kan også tage forbi Horsens Kunstmuseum, som holder julemarked med 12 lokale kunsthåndværkere. Der er åbent 1. og 2.dec. 11-17. Det koster 15kr at komme ind, men så har man også fri adgang til selve kunstmuseets udstillinger.

I København kan man også tage forbi det nye julemarked LOFT BAZAAREN. Det sker d.1. og 2.dec. 10-17 på Skabelonloftet på toppen af en gammel B&W hal på Refshaleøen. De kalder sig selv et nyt og anderledes design julemarked, som også er til mænd... de har en barber der kan trimme mandens skæg. Her vil også være dj samt bar med øko gløgg og kager.

Designskolen i Kolding holder også julebazar d.1. og 2.dec. 10-17. Det vil være muligt at købe skolens nuværende og enkelte tidligere elevers værker, så der er rig mulighed for at finde en unik julegave. Det koster 20kr at komme ind.

Det Nye Designer Julemarked har til huse på H.C. Ørsteds Vej 18 på Frederiksberg. Endnu et marked hvor der kan købes unikadesign d. 1. og 2. dec. 10-17. Her vil være 21 designere som sælger alt fra keramik til kager.

Hvis nu man ikke har tid den kommende weekend er der også flere julemarkeder i løbet af december.

Århus Arkitektskole kan man komme til julemarked d.8. og 9.dec. 11-17. Skolens elever samt andre kunsthåndværkere vil have stande, hvor der kan købes forskellige fine ting. Bl.a. vil man kunne købe den smukke plakat der er lavet af Ruth Crone Foster til markedet. Det er helt gratis at komme ind.

I Silkeborg er der MultiUnika på Kulturspinderiet. Det er et kurateret julemarked med smukke ting fra forskellige etablerede og nye kunsthåndværkere. Det finder sted d.8. og 9.dec. 11-17. Der er gratis entre.

Gungun i Kompagnistræde i København holder d.15.dec. 10-17 julemarked, hvor 8 designere vil sælge ting til både de bløde og hårde pakker.


Hvis I kender til flere anderledes julemarkeder, må I endelig nævne dem i kommentarfeltet!